Bertani
Bertani blev grundlagt i 1857 af Gaetano og Giovan Battista Bertani. I 1860 besluttede familien at etablere et vineri i byen Grezzana. I 1953 købte man endvidere Villa Novare ved byen Arbizzano, nord for Verona – et af de smukkeste vinerier i Valpolicella Classico området. I dag ejer Bertani ca. 130 hektarer vinmarker placeret omkring de 2 byer. Siden grundlæggelsen har Bertani været præget af en tydelig professionalisme. Hvilket de mange internationale medaljer også vidner om. I dag fremstilles vinene stadig efter de gamle klassiske traditioner og regler. Bertani’ s vine er anerkendt over hele verden for deres exceptionelle kvalitet, og beundringsværdige håndværk. Bertani er blandt de få Amarone producenter, der ikke køber deres druer. De anvender udelukkende druer fra egen høst, og kan således selv kontrollere hele processen fra start til slut. Kendetegnende for Bertani’ vine er, at de på grund af deres helt særlige karakter anses som det højst opnåelige. Bertani’ Amaroner er topvine i særklasse – noget af det absolut bedste man kan få - storslåede vine med sit helt eget særpræg.